Zen-Garden



Grundlægger Jørgen Nielsen

Jørgen er født i 1946 og har bygget Zen-garden. Han har ene mand forvandlet havens flade jord til det smukke bjerglandskab Zen-garden er i dag.

Lige siden Jørgen var dreng og lavede sit første kampestens gærde med sin far, vidste han at han ville komme til at arbejde med sten en dag. Det må man sige at han kom til. Jørgen har brugt mere end 8000 tons sten i sin have.

Jørgen er selvlært indenfor brolæggerfaget og er kendt for at være en meget dygtig og flittig en af slagsen.

Jørgen og Jakobine byggede huset på Bakkevej i 1975 og efter en årrække startede han sit brolæggerfirma. Sideløbende med firmaet begyndte han i 1985 at bruge sin fritid på at opbygge sin have.

Inspirationen kommer fra naturen, særligt Himmalayas bjerge hvor de smukke rhododendron gror. Jørgen har samlet flere frø herfra som idag er store og flotte planter. I haven findes over 700 forskellige arter af rhododendron.

Haverne er bygget op af ca. 8000 tons store granitsten, hvad der svarer til 600 læs på en lastbil.

Jørgen har rejst meget i østen, bla. himalaya hvorfra en del inspiration til havens bjergformationer er opstået.


Kontakt:

Zen-garden: 41186747
G.I.N Catering: 40911188
Mail: zengarden.dk@gmail.com
Facebook: Zen-garden.dk
Instagram: zengardendk